Velkommen
Placeret ved en lille skov og i let gå-afstand fra plantage og strandområde finder du Hennys Bed and Breakfast. Huset ligger i et roligt villakvarter med gode parkeringsmuligheder.
Værelserne ligger på 1. sal i huset, der er indrettet i en maritim stil. Umiddelbart ved siden af værelserne findes et badeværelse og på samme etage er der fri adgang til en TV stue, hvor der tillige er mulighed for at se TV/DVD, lave kaffe/the, samt at benytte køleskabet.
Fra TV-stuen er der direkte udgang til en overdækket balcon med havemøbler og en dejlig udsigt til Christiansmindeskoven. Der er desuden mulighed for at gå ud i Hennys dejlige blomsterhave.
Morgenmaden serveres i stueetagen og kan ofte nydes i selskab med Henny selv, hvis det ønskes.